Referat fra mødet i DMCG-PAL's forretningsudvalg den 13/9-2011 kl.10-14 |
|
Til stede: |
Henrik Larsen, Birgit Villadsen, Marianne Bentzen, Lene Jørgensen, Mathilde Rasmussen og Kristine Halling Hansen |
Referent: |
Kristine Halling Hansen |
Dagsorden: |
1) Økonomi — prioritering, fonde og budgetramme 2) Samarbejde mellem koordinationsgrupperne og FU 3) To-dages seminar for FU til efteråret 4) Status for uddannelsesgruppen 5) Samarbejde mellem DMCG-PAL og PAVI (bibliotekar og uddannelse) 6) Status for de kliniske retningslinier 7) Tidsforbruget for deltagerne i DMCG-PAL arbejdet 8) Nyhedsbrev fra FU — orientering til det palliative felt om arbejdet i DMCG-PAL 9) SST-rapporten og mulige scenarier for kliniske retningslinier/uddannelse i palliation 10) Forskningsnetværk 11) Evt. |
Punkt 1. |
Der har i 2011 været et overforbrug af ydelser i sekretariatet til DMCG-PAL. Der var budgetteret med en 50 % stilling og i stedet er der brugt en 80% stilling. DMCG-PAL bevillingen vil dække denne ekstra udgift for 2011. Bevillingen til 2012 er skrumpet og det er derfor nødvendigt at skærer ned så der igen er en 50 % stilling i sekretariatet. Generelt er økonomien i DMCG-PAL klemt, da bevillingen er betydelig mindre for 2012, end den har været tidligere. Der er eksempelvis kun givet 80.000 til udvikling af 4 kliniske retningslinier, hvilket knap dækker udgifterne til 1 retningslinie. Der er ikke givet nogle midler til uddannelsesarbejdet, men de vil få 20-30.000 fra Dæhnfeldt fonden. Samlet set bliver nødvendigt, at prioritere i udgifterne og til tider trække på midlerne fra Dæhnfeldt fonden. En måde at hjælpe økonomien og sekretariatet er ved, at hospicerne melder sig ind i Center for Kliniske Retningslinier, da centeret så tilbyder 11 timers ugentlig hjælp til de kliniske retningslinier. Hospicelederen har et møde i slutningen af september, hvor dette bl.a. vil blive diskuteret. Sekretariatet for DPD skal centraliseres i kompetencecenteret, hvilket vil udgør en udfordring for DMCG-PAL, der indtil nu har delt en AC-medarbejder med DPD. Det betyder at der ”kun” er en halv stilling tilbage. |
Punkt 2. |
Punktet blev sløjfet |
Punkt 3. |
2-dages seminar i København for FU og koordinationsgrupperne for hhv. kliniske retningslinier og uddannelse. Emner der skal diskuteres er: status, fremtiden og årsdagen, men der er behov for et møde inden seminariet hvor indholdet diskuteres nærmere. Datoer: 12. og13. december eller to af følgende dage 19., 20. og 21. december. Afventer tilbagemelding fra Mai-Britt. |
Punkt 4. |
I koordinationsgruppen for uddannelse er der 5 personer, der også hver især er med i en af arbejdsgrupperne. Lægegruppen består af 2-3 personer, Præstegruppen af 7-8 personer (ikke helt klart, er nyetableret), SOSU-gruppen af 1 sygeplejerske og 1 SOSU-assistent, sygeplejerske-gruppen af 5 personer på basis-niveau og 6-7 på specialist niveau. I alt ca. 19 personer Alle grupper arbejder efter fælles skabelon med et A.B og C niveau (hvor C-niveauet er specialist niveauet). Yderligere tages der afsæt i 7 kompetenceroller som beskrevet af CanMed Role Frame Work. Udfra disse kompetenceroller beskrives hvilke kompetencer indenfor hver roller den enkelte skal være i besiddelse af ved endt uddannelse. Næste skridt er at udvikle curricula beskrivelser for hvordan disse kompetencer opnås. Arbejdet i uddannelsesgruppen bygger endvidere på The Nordic Curriculum in Palliativ ecare, EAPC: A guide for the development of palliative nurse education in Europe (2004), Speciallægekommisionens anbefalinger fra Norge og Nationale strategi for koordinering og styrkelse af uddannelsesområdet indenfor palliation på ekspertniveau (2009). Sygeplejerskegruppen har udarbejdet slutkompetencer på niveau B og C. Lægegruppen har udarbejdet slutkompetencer for niveau C SOSU gruppen har udkast til slutkompetencer klar til medio november. Mødeaktiviteten ligger i gennemsnit på 6-8 heldagsmøder. Yderligere bruges der i gennemsnit 17 timer mellem hvert møde for den enkelte. Der afholdes seminar d 30/11 og 1/12 2011 for der skal udvikles undervisningsplaner for nøglepersonsuddannelsen og sygeplejerskerne på basisniveau Næste udfordring for uddannelsesgruppen er hvordan høringen skal finde sted og hvordan arbejdet skal viderebringes til de formelle uddannelsesinstitutioner. Marianne er begyndt at danne kontakter til uddannelsesinstitutionerne. Der er behov for gennemsigtighed i hvad DMCG-PAL og PAVI laver i forhold til uddannelse. Hvad er snitfladerne, gråzonerne og rollerne. Der skal aftales et møde mellem PAVI, Marianne Bentzen og Henrik Larsen for at klarlægge dette. Overordnet er der PAVIs opgave at kortlægge mens DMCG-PAL's opgave er at beskrive hvilke kompetencer der bør være i palliationen. |
Punkt 5. |
PAVI er tilfredse med samarbejdet med DMCG-PAL i forbindelse med litteratursøgningerne. Marianne (PAVI bibliotekar) har fået noget ud af processen og PAVI vil i 2012 også gerne give 200 timer til arbejdet så Marianne fortsat kan udføre litteratursøgninger for de kliniske retningslinier. |
Punkt 6. |
Dette punkt blev ikke nået, dog blev der sagt at der er nødvendigt at revurdere konceptet og komme i land med noget af det igangværende arbejde. |
Punkt 7. |
Aktiviteten i DMCG-PAL har været på kanten af hvad der er muligt, både i sekretariatet og i fagmiljøet og det er nødvendigt at skærer ind til benet. I forhold til sekretariatet er det vigtigt at planlægge arbejdet så sommerferie tomgang undgås og definerer opgaverne. I fagmiljøet er der tendens til afmatning, og der må findes en løsning for hvordan gejsten og motivationen kan holdes ved lige. En måde er at sikre at tydeliggøre udbyttet af den energi der bliver lagt i arbejdet, så der er balance mellem de tildelte ressourcer og resultaterne. Dvs. der skal gøres opmærksom på al det spin off i form af eks. Oplæring, overblik, faglig viden og samarbejdsevner som de der deltager i DMCG-PAL arbejdet lærer og kan viderebringe til deres arbejdsplads. Det er også vigtigt at gøre lederne opmærksom på dette, da der er begyndt at komme henvendelser fra ledere rundt omkring i landet om at deres ansatte bruger for meget tid på DMCG-PAL arbejdet og ikke tager nok hensyn til deres arbejde mht. planlægning, tidsforbrug mv. FU ser seriøst på disse henvendelser og vil se nærmere på mødeaktiviteten for bedre at kunne estimere hvor meget tid det reelt vil kræve at være med i DMCG-PAL arbejdet. Ellers må det være lederen egen opgave at snakke med sine ansatte om forvaltningen af arbejdstiden. På trods af dette er der ejerskab for DMCG-PAL'en og folk vil gerne være med, der skal findes en balance. FU bør gå forrest med udspil om hvordan vi reviderer arbejdet så der ikke opstår overbyrde. |
Punkt 8. |
Behovet for et nyhedsbrev fra FU blev diskuteret og det blev konkluderet at der var brug for et sådan brev, hvor der blev gjort opmærksom på de udfordringer DMCG-PAL står overfor, både økonomisk og hvad angår menneskelige ressourcer til arbejdet. Yderligere ar der behov for at gøre mere opmærksom på det udbytte de enkelte institutioner får ud af at bevillige arbejdskraft til DMCG-PAL arbejdet. |
Punkt 9. |
Dette punkt blev ikke nået |
Punkt 10 Evt. |
- |
Næste møde er den 22/11-2011 kl. 10-16 i København |