top
 

Tre tilgange til udarbejdelse af kliniske retningslinjer

 
 
Arbejdet i DMCG-PAL med udviklingen af nationale kliniske retningslinjer, som begyndte i 2010, foregår med bestemte tilgange og metoder. Heruder beskrives tre tilgang til udvikling af kliniske retningslinjer:

1. Tilretning af allerede udviklede kliniske retningslinjer inden for emnet

2. Den evidensbaserede metode

3. Konsensusmetoden.


Tilretning af allerede udviklede kliniske retningslinjer indenfor emnet

Arbejdsprocessen:

1. Sekretariatet forespørger hospices, de palliative teams og de palliative enheder om de har udarbejdet kliniske retningslinjer for emnet

2. Sekretariatet søger på internationale hjemmesider efter guidelines

3. Arbejdsgruppen gennemlæser og vurderer de kliniske retningslinjer

4. Arbejdsgruppen udvælger de retningslinjer, der kan anvendes


Den evidensbaseret metode

Arbejdsprocessen:

1. Arbejdsgruppen præciserer indholdet i sit emne og udarbejder fokuserede spørgsmål som udgangspunkt for en litteratursøgning

2. Sekretariatet foretager litteratursøgningen

3. Formand og en med specialist kendskab gennemgår resultatet af litteratursøgningen og udvælger ud fra titel og abstrakt de artikler, der skal findes frem

4. Sekretariat fremskaffer artikler og sender dem til arbejdsgruppens medlemmer

5. Arbejdsgruppen gennemgår det fundne materiale og fordeler det imellem sig (min. to læser de samme artikler, én med metodekendskab og én med emnekendskab)

6. Artiklerne gennemgås udfra checkskemaer

7. Arbejdsgruppen mødes og gennemgår artiklerne

8. Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger med baggrund i teoretisk argumentation ud fra de anvendte artikler


Konsensusmetoden

Arbejdsprocessen:

1. Konsensusmetoden vælges, hvis:

a. Der ikke forefindes evidens indenfor det pågældende emne

b. Evidensen inden for det pågældende emne er for ringe

c. Evidensen inden for det pågældende emne har forskellige konklusioner

2. Arbejdsgruppen beslutter, at anbefalingerne på baggrund af ovenstående må baseres på konsensus

3. Arbejdsgruppen vha. sekretariatet inviterer personer, der er eksperter på det kliniske område til en konsensusmøde

4. Arbejdsgruppen definerer de spørgsmål der ønskes konsensus omkring

5. Deltagerne på konsensusmødet får tilsendt evt. evidens og får mulighed for at forberede sig til konferencen

6. Konsensusmødet:

a. varighed — én dag

b. deltagere — arbejdsgruppen og inviterede eksperter

c. formanden — styrer konsensusmødet

d. én fra arbejdsgruppen udarbejder referat af mødet

e. eksperterne indleder mødet med hver især at argumentere for deres synspunkter omkring emnet, idet de besvarer de af arbejdsgruppen stillede spørgsmål

f. arbejdsgruppen fungerer som spørgepanel overfor eksperterne

g. eksperterne argumenterer for deres synspunkter og arbejder sig hen imod konsensus

h. formanden sikrer konsensus eller at der listes flere muligheder op med argumentation herfor

7. Efter konsensusmødet sammenfattes konklusionerne til anbefalinger

8. Anbefalingerne fremsendes til eksperterne mhp godkendelse


Tidsperspektivet

En klinisk retningslinje skal være udarbejdet inden for max. 12 måneder, ekskl. godkendelsesproceduren

Arbejdsgruppen holder ca. 8 møder


Skabelon

Skabelon fra Center for kliniske retningslinjer anvendes. Med det formål at fremme implementeringen af den kliniske retningslinje i praksis, udarbejder arbejdsgrupperne praktisk handlingsanvisende instrukser, standardplejeplaner o.lign, i det omfang det giver mening

Godkendelse

Metode godkendelse

· En metodemæssig stærk gruppe — nedsættes af Forretningsudvalget

Faglig anerkendelse

· Retningslinjen præsenteres på det årlige DMCG-PAL møde

· Arbejdsgruppen gennemgår anbefalingerne

· Deltagerne kan stille spørgsmål og kommentere indholdet mhp anerkendelse af at retningslinjen kan bruges i klinisk praksis

Erfaringsbaseret kommentarer

Sendes til formanden for arbejdsgruppen til brug i den årlige revision

Endelig godkendelse

Bestyrelsen for DMCG-PAL