top

Referat, FU-møde d. 11. januar 2011

Telefonmøde i FU den 11. jan. 2011

Til stede:

Helle Timm, Henrik Larsen, Mai-Britt Guldin, Mogens Grønvold, Birgit Villadsen, Marianne Mose Bentzen og Mathilde Rasmussen.

Referent:

Mathilde Rasmussen

Dagsorden:

  1. Budget for 2011
  2. Evt.

Punkt 1.

Budget 2011

Birgit, Mogens og Marianne fremlagde arbejdsopgaver og budget for hhv. kliniske retningslinier, Dansk Palliativ Database og uddannelse for 2011.

For de kliniske retningslinier vil der i 2011 være udgifter til de eksisterende arbejdsgrupper til: møder, forplejning, godkendelse af retningslinier og eventuelle konsensuskonferencer.

Der holdes møde i ledergruppen for palliation d. 12. jan. Hvor Birgit vil fremlægge forslag om, at alle hospice/alle hospice og teams melder sig ind i Center for Kliniske Retningslinier. Det vil have betydning for budgettet for 2011, da en sådan indmelding vil betyde, at der ikke skal betales for godkendelse af de kliniske retningslinier, samt at der vil være en person tilknyttet til de kliniske retningslinier 12 timer om ugen.

Der er 31 tilmeldte til de nye arbejdsgrupper og det vil være ærgerligt og demotiverende ikke at opstarte nye arbejdsgrupper i 2011. Der vil blive diskuteret med ledergruppen om mulighederne for at bidrage økonomisk til arbejdet.

Databasen har fået bevilget 550.000 og 228.750. Der er en hel del opgaver for databasen i 2011, for at sikre en god første årsrapport. Der er derfor akut behov for at udbygge arbejdsindsatsen og et ønske om en hurtig vurdering af, hvordan fordelingen af Mathildes tid bliver.

Marianne har fremsendt et bud på udgifterne til uddannelsesgruppen. Der blev forespurgt til muligheden for frikøb af personer, der har privat praksis. Dette er ikke en mulighed med de bevilgede midler. Endvidere er det problematisk at inddrage de små faggrupper i arbejdet i uddannelsesgruppen (hvilket også er kendt fra de kliniske retningslinier) Det foreslås, at også dette tages op i ledergruppen for palliation, hvor mulighederne for et kollektivt løft kan drøftes.

Mai-Britt foreslog, at søge psykologforeningen om midler til arbejdet og der skal udarbejdes en ansøgning hertil.

Mathilde er blevet forlænget med et år.

Hjemmesiden fungerer nu rigtig godt og er en væsentlig brik i DMCG-PAL arbejdet og vores synliggørelse. Det er således vigtigt at huske den og web-assistancen fra Stina i budgetplanlægningen.

Det aftales, at Henrik udsender mere konkret budget til diskussion og der vil blive samlet op på økonomien på mødet d. 31/1-10.

Endvidere vil Henrik, Mogens, Birgit, og Mathilde holde et møde i næste uge, når mødet i ledergruppen er afholdt.

EVT.

Helle har sendt dokumentet med DMCG-PAL's historie ud og det aftales, at der meldes tilbage til Stina med yderligere input til dokumentet.

Næste møde er den 31. jan. 2011 kl. 17 i det Palliative Team i Vejle.