top

Referat FU-møde d. 6. okt. 2009

7. oktober 2009. HT

Beslutningsreferat fra DMCG-PAL FU møde 6. oktober 2009

Til stede: Henrik Larsen (formand), Mogens Grønvold, Lene Jørgensen, Helle Timm

Afbud: Mai-Britt Guldin

Dagsorden:

1. Gennemgang af tilbagemeldinger på invitation til at deltage i DMCG'ens koordinerings- og opgavegrupper

2. Udvælgelse af medlemmer til koordineringsgruppen for kliniske retningslinjer

3. Planlægning af program for internat 19.-20. november 2009 (for koordineringsgruppe og FU)

4. Evt

Pkt. 1 + 2: Interesserede til DMCG arbejdet

Over 80 personer havde tilkendegivet at de gerne ville indgå i arbejdet, heraf 13 i en koordineringsgruppe og de øvrige i enten kliniske opgavegrupper eller i arbejdet vedr. forløb eller uddannelse. De interesserede kommer fra forskellige institutionstyper, flest specialiserede — dog også praktiserende læge og folk fra hospitalsafdelinger. Flest sygeplejersker og læger, men også enkelte repræsentanter fra andre faggrupper (psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, præst).

Med afsæt i følgende kriterier valgte vi 11 til at indgå i koordineringsgruppen for kliniske retningslinjer m.v: Faglige kvalifikationer, faggruppe, institutionstype, geografi. De 11 høres nu om de stadig er interesserede — får brev en af de nærmeste dage (udkast sendes fra Stina til FU i dag eller imorgen).

Det blev besluttet at afholde et bredt seminar for alle interesserede — de ca. 90, der d.d. har meldt sig til arbejdet + evt. andre interesserede fra relevante institutioner i feltet — vedr: Arbejdet med kliniske retningslinjer (og evidens)? Seminaret forventes afholdt i Vejle den 14. januar 2010 og planlægges videre af koordineringsgruppen (+FU). Formålet er at skabe konsensus om DMCG arbejdet, især om forståelsen af (muligheder og begrænsninger i) arbejdet med kliniske retningslinjer.

Der udarbejdes en opdateret liste over alle interesserede, inkl. mail-adresser og der udsendes et orienterende brev til bestyrelsen (der forventes at orientere det faglige bagland/selskaber og netværk) om status for processen (udkast fra Stina til FU i dag eller imorgen).

Pkt. 3: Planlægning af internat 19.-20. november 2009

Der er planlagt internat for kooordineringsgruppe og FU på Rådvad Vandrehjem 19.-20. november 2009. Det overordnede program er:

Torsdag den 19. november:

Kl. 09.30-10.00: Indkvartering og kaffe

Kl. 10.00-12.00: Velkomst ved Henrik Larsen/FU og gensidig præsentation

Kl. 12.00-13.00: Frokost

Kl. 13.00-16.00: Kliniske retningslinjer, introduktion og erfaringer v. Henriette Vind Thaysen, Århus Sygehus

Kl. 16.00-17.00: Pause

Kl. 17.00-19.00: Den Danske Kvalitetsmodel og palliation v. Jan Mainz (ikke bekræftet)

Kl. 19.00-20.30: Middag

Kl. 20.30- samvær om relevant tema?

Fredag den 20. november:

Kl. 08.00-09.00: Morgenmad

Kl. 09.00-12.00: Koordineringsgruppen planlægger det videre arbejde/FU holder møde

Kl. 12.00-13.00: Frokost

Kl. 13.00-15.00: Som før frokost

Kl. 15.00: Fælles afgang

Evt.

Henrik Larsen, Lene Jørgensen og Helle Timm deltog efterfølgende i Lægeforeningens temaeftermiddag om kliniske retningslinjer (kl. 13-16.30) bl.a mhp input til seminaret i januar.

FU's næste møde er mandag den 26. oktober kl. 11.30 — 16 i PAVI.