Referat fra mødet d. 8. juni 2011 i deliriumgruppen

Referat fra møde i delirium arbejdsgruppen d.8.juni 2011, Bispebjerg Hospital.

Til stede:

Alle undtaget Birgit Villadsen

Referent:

Emilie Courrier

Dagsorden:

1. Valg af referent

2. Drøftelse af om det giver mening at føje evidensen om delir hos patienter i palliative fase ind i de to vedhæftede retningslinjer om delir hos patienter med hoftebrud / ved Herdis

3. Valg af definition for delir - ICD10 eller DSMIII-R / ved Herdis

4. Gennemgang af litteratursøgningen - hvad er der fundet / ved de enkelte arbejdsgrupper

5. Planlægning af litteraturgennemgangen og skrivefasen / ved Mathilde

6. Forslag om at mødet den 5.9.11 bliver for hele arbejdsgruppen i stedet for de enkelte arbejdsgrupper (mødested på BBH?)

7. Kl. 13 - supplerende litteratursøgning / ved Marianne fra PAVI

Punkt 1.

Godkendelse af referat

Punkt 2.

Vi vil gerne arbejde videre med den allerede udarbejdede kliniske retningslinie for ikke at starte helt forfra og for at lade os inspirere. Vi er dog enige om at lægge den på hylden i denne indledende fase og senere tage den op, når vi har læst artiklerne, så vi forbliver åbne for egen inspiration til, hvad der kan medtages i den videreudviklede retningslinie.

Der vil stadig ligge meget arbejde i at se, hvad der findes om delir for palliative patienter modsat patienter med hoftenær fraktur, da mange ting er gældende uanset om det gælder patienter med hoftenær fraktur eller det er i palliativt regi, men samtidigt kan der være store forskelle på de to grupper af patienter. Fx kan der være tale om helt andre doser medicin, når det er i palliativt regi. Endvidere skal medtænkes, at hospicemiljøet er et andet end hospitalsmiljøet.

Bruge litteraturreferencerne fra allerede udarbejdede retningslinier, men læse dem selv, så vi selv kan evidensvurdere dem.

Hvad er fælles for alle grupperne og hvad er specifikt for de 4 gruppers tema i forhold til at vi arbejder med palliation?

Punkt 3.

Stillingtagen til definition af delir, ICD-10(WHO's) eller DSM-III-R(Diagnostic and statistical manual of mental disorders, third edition, revised, 1987). Det vigtigste er ifølge Mathilde at tage stilling til definitionen for at have en anerkendt definition.

ICD-10's definition inddrager søvnmøsteret, søvn er kun en blandt flere parametre i DSM-III's definition. Vi vælger at bruge WHO's trods det, at mange forskningsartikler bruger DSM-IV.

Punkt 4.

CAM-gruppen har nu fået 9 artikler i hænderne. Ud af de 4 første brugtes artiklernes referencer, så flere er nu fundet og på vej og Marianne har søgt og fundet flere.

Info-gruppen har ikke fundet så meget… Svært at finde artikler om emnet inden for det palliative felt. 60 abstracts fundet hvoraf 18 blev kigget nærmere på, men ingen af dem handler om patienter med palliative behov. Måske der kan bruges noget fra den fulde tekst.

Non-farmakologi-gruppen: Der skal for at komme lidt dybere vælges ud blandt emnerne med udgangspunkt i alle mulighederne. Her vælges musik (da mange steder har en musikterapeut), berøring (fordi mange har en fysioterapeut), og omgivelserne: billeder hjemmefra, lys, ro, korte sætninger etc.(her opfordres til at se til neuropædagogisk side). Hvor hører reorienteringen af de delirøse patienter til gruppemæssigt, i Info-gruppen eller i den non-farmakologiske?

Farmakologi-gruppen: Har fundet mange artikler. 50 er valgt ud og der er ekskluderet alkoholsedation og —forebyggelse. Overvejelser om forskel på terminalt delir og ikke-terminalt delir. Gruppen har læst NICE og kan bruge deres afsnit om farmakologisk behandling. En hilsen fra Jette Zimakoff, udviklingskoordinator på Hospice Søndegård, om at bruge hende, hvis vi har behov for det, tlf: 44208640/mobil 60910572, jzi@ok-hsg.dk eller jette@zimakoff.com

Et spørgsmål til gruppen: kommer I ind på palliativ sedering? Svaret er nej, da det er sit eget emne og ikke helt specifikt for delir. Det kunne udgøre endnu en arbejdsgruppe.

Punkt 5.

Mathilde: Husk at være stringent fra starten og få noteret, hvor mange hits der er på søgningerne. Hvor mange abstracts fundet, og heraf hvor mange vi kan bruge og igen hvor mange af disse, der så er relevante. Lav et skema eller anden overskuelig måde at huske søgningen på. Husk at gemme søgeord og beskrive søgeprocessen. Håndsøgning skal medtænkes, og dækker over at søge ud fra litteraturreferencer fundet i læste artikler, lærebøger etc. Beskrive måned og år, artiklerne er fundet.

Og husk at skrive gode ideer og referencer ned, når vi læser artikler, så de kan bruges i baggrundsafsnittet.

Gennemgang af de forskellige tjekskemaer som findes på hjemmesiden under Kliniske Retningslinier under ”Checkskemaer”. Her er også noter, som kan hjælpe til udfyldelse af skemaerne. Ved tvivl er vi velkomne til at kontakte Mathilde.

Introduktion til evidenstabellen, som kan være en stor hjælp ved vurdering af artiklerne.

Punkt 6.

Vi beslutter, at der er brug for mere tid til at få læst og gennemgået artiklerne, så der er ikke stemning for et fælles møde d.5/9-11, da det er vigtigere at komme ordentligt i gang i de enkelte grupper og bruge kræfterne rigtigt, før vi igen mødes i den store gruppe d.10.oktober i Odense.

Punkt 7.

Punkt 8.

Punkt 9.

Punkt 10 Evt.

Marianne beder om, at den fremtidige procedure for at mindske arbejdsbelastningen bliver, at hendes fremsendte hits til den farmakologiske og non-farmakologiske gruppe sendes til sekretariatet fremfor til Marianne, hvor de så bliver fundet frem og tilsendt.

Næste fællesmøde er den 10.oktober i Odense