top
/ DMCG-PAL 

Referat af møde om brugerpanel d. 10. maj 2012

Referat af møde om DMCG PAL brugerpanel 10/ 5 14-16.00 på RH.

Til stede: Henrik Larsen, Aksel Wehner, Marlène Spielmann (ref.),

Mødet blev sat i stand for at drøfte og beslutte justeringer ift. brugerpanelet. Justeringerne angik 1) model for kommende møder 2) rekruttering af nye medlemmer

Ad 1:

Det blev besluttet, at den fremtidige model, for afholdelse af dialogmøder mellem brugerpanelet og repræsentanter for arbejdet med retningslinjer mm., skulle indeholde et formøde. Formøder vil blive afholdt med deltagelse af Henrik Larsen, Aksel Wehner, Marlène Spielmann med mulighed for invitation af andre relevante personer. Formålet med fremtidige formøder vil være at udforme et følgebrev og en række dialogspørgsmål til brug på selve dialogmødet. På selve mødet vil der blive inkluderet et punkt, hvor brugerne kan dele deres egne erfaringer med den nærværende retningslinjes genstandsfelt. Således vil en generel model for et dialogmøde kunne inkludere:

1. Præsentationsrunde

2. Brugernes egne erfaringer med problematikken

3. Introduktion af retningslinje ved retningslinjerepræsentanter

4. Dialog om retningslinje

5. Evaluering af mødet (pkt. med deltagelse af brugerne, Henrik Larsen, Aksel Wehner, Marlène Spielmann)

Henrik Larsen vil fortsat fungere som ordstyrer på møderne og Marlène Spielmann vil fungere som referent.

Ad 2:

Ift. til rekruttering af nye medlemmer blev det besluttet at Kræftens Bekæmpelse og Hospiceforum Danmark hver vil forsøge at rekruttere 6 medlemmer. I rekrutteringen vil der blive vægt på at sikre en så bred sammensætning som muligt. Således vil dele af rekrutteringen blive målrettet yngre og ældre (70+), og der vil blive lagt vægt på at erfaringerne ikke ligger længere tilbage end 5 år. Aksel Wehner og Marlène Spielmann planlægger proces og opslag.